Terapi

Samtaleterapi

I vores udfoldelse og færd i livet og i vores møder og relationer med andre, løber vi ofte ind i forskellige følelser og oplevelser af begrænsninger, så som sorg, ensomhed, angst, smerte, mindreværd, opgivenhed og tilsvarende. Det terapeutiske rum kan bruges til at få hjælp, støtte og lys til at være med disse, og til at kigge på i hvilke sammenhænge de opstår i, hvilke mønstre eller strategier der ubevidst gentages.

Indstillingen er radikalt inkluderende og accepterende, og udgangspunktet er den enkelte person og den aktuelle situation. Sammen undersøger vi hvilke rammer, der er bedst fordrende i terapien. Relationen er vigtig for mig, og terapi hos mig bygger på tillid og samarbejdsrelation.

Tantra sessioner for par

Sammen med Maria Rose tilbyder jeg sessioner for par der er interesseret i også at arbejde tantrisk med den parmæssige og individuelle situation. Udgangspunktet er Vækstcenter tantraen, og det foregår også i Nørre Snede og koster kr.950 for halvanden time med Maria og jeg.

 

Jeg har tavshedspligt og modtager løbende supervision.